Film-emne Naboer MødesFilm-emne Naboer Mødes

Idé

Ide/historie/tema Den gode idé er det bærende i en film. Ingen idé, ingen kommunikation. En god historie kan tåle dårlig animation, men en dårlig historie kan ikke reddes af god animation.

Idéfasen er den fase der tydeligst udkrystalliserer den kreative proces og dens væsen. Det er det legende element, hvor målet ikke kendes, der skal fastholdes. Udgangspunktet er lysten og glæden ved at udforske og lade ting opstå uden at have sig et fast mål. Det giver ejerskab til produktionen.

Idéen til filmen kan være en historie som børnene selv finder på. Der kan tages udgangspunkt i en allerede eksisterende historie, eller et tema som skal belyses. Idéerne eller temaerne kan diskuteres i klassen, og der kan laves brainstorm på tavlen. Alle idéer er velkomne i første fase, senere skal der tyndes ud i forslagene.

Det vigtigste i denne fase er sam-talen og udvekslingen af idéer, og at man siger ja til hinanden.Den ene association kan tage den anden. Nogen gange kan man komme ud på et vildspor i forhold til emnet, men det kan alligevel være givende for idéen. Derfor er det vigtigt at følge de skøre indslag, der kan afstedkomme latter og uro. Uro kan være tegn på engagement og indleven.

Det gælder om ikke at lukke sig fast om en idé for tidligt. Den ene dé påvirker den anden, og der skal justeres. Idéfasen er den fase under hele film fremstillingen der afstedkommer mest uro. Det er som at gå ud i den tomme luft, hvor der intet er, og alligevel tro på at det kan bære og at ideerne nok skal materialisere sig og enighed opstå. Dette er en grundpræmis for den kreative proces.

Når tema og idé er valgt, skal der laves research. Det kan ske på biblioteket, internettet eller hentes fra egne erfaringer.
Det er gavnligt at skrive nogle få linier ned, en synopse, der beskriver og fastholder konceptet og idéen.

En håndfuld gode råd:

  • Der kan godt opstå højrøstet tale og latter. Det er positivt for processen. Samtale er nødvendig her.
  • Børn er gode til selv at finde på historier, så hvor med-digtning er muligt fremmer det lysten. Måske er de historier der fremkommer over et tema ikke dem der var forventet, men de kan altid danne grundlag for samtale og bearbejdning.
  • Ansvaret for kommunikation ligger hos afsenderen.
  • Vær opmærksom på at produktet er en æstetisk fremstilling. Der er arbejdet ud fra personlige valg og derfor er der stort ejerskab og sårbarhed omkring produktet. Der kan altid siges noget godt.

Synopsis

En synopsis giver klarhed over historien og idéen, og den giver retning for design og bevægelse.

Synopsen er en slags resumé eller disposition, som fastholder idé og koncept. Den skal beskrive hovedtrækkene i historien, og må helst ikke være på mere end 5 linier. Hvis den bliver længere går konceptet som regel tabt og bliver til en handlingsbeskrivelse i stedet for et koncentrat af filmens idé og emne.

Det er vigtigt at snakke idéen godt igennem for at finde ind til kernen. Det bedste vil være at kunne beskrive hvad filmen handler om i én sætning. Det giver retning for senere design og bevægelsesmønstre. Er Rødhætte for eksempel ulydig eller naiv? Hvis hun er ulydig er hun blodrød og sort. Er hun naiv er hun lyserød og lyseblå.

En håndfuld gode råd:

  • Find et ord for hvad historien handler om.
  • Øv eventuelt med et kendt eventyr
  • Lad børnene præsentere deres synopsis for hinanden i klassen og få kommentarer på ideen.
  • Undgå handlingsbeskrivelser. Find ind til hvad filmen drejer sig om, filmens kerne.
  • Det er en god idé at tegne synopsen, da tegninger afklarer mange ting i forhold til filmen.

Synopsis

Synopsis 1

Synopsis 3

Synopsis 2
Synopsis:
Nogle vil helst skrive de 5 linier først, og andre vil helst tegne 5 hovedscener i filmen. Tegningerne kan bruges som grundlag for storyboardet.