Figurer til udklipFigurer til udklip
Figur klar til at klippe ud
Figur klar til at klippe ud
Figur klar til at klippe ud
Tvis Skole, 2010
Tvis Skole, 2010
Tvis Skole, 2010

Figurer

Bevidst karakterdesign forstærker filmens udtryk og kommunikation.

Skab figurene i overensstemmelse med det ord eller den sætning der kom frem under arbejdet med synopsen. Figurenes design skal understrege deres karakter.
Er det en ond person eller en god person, høj eller lav osv.
Runde bløde linier udtrykker noget rart, spidse kantede figurer er ikke så behagelige. Der arbejdes med tillægsord i karakteropbygningen.

Det kan være svært at overskue størrelsesforhold, når der er mange designere, særlig i den første produktion, men det gør ikke så meget, i animation er alt muligt.

Figurerne skal have bevægelige led. Det er f.eks. en god ide at se på sit storyboard, om figuren behøver at kunne bevæge benene.
Det er med at spare, hvor man kan.

Tegn de første figurdesigns frit på papir uden at tænke på at de skal være sprællemænd eller formes i modellervoks. Tænker man for meget på det, bliver tegningerne nemt stive og upresonlige.

Lave ikke for mange figurer til en film. 3 figurer er bedre end 10. De skal jo alle sammen flyttes, og det tager tid.

En håndfuld gode råd:

  • Lav ikke figurerne for små og lav ikke for mange detaljer.
  • Lav stor forskel på de forskellige karakterer.
  • Lav øjne, næse og mund, så de kan flyttes. Så kan figurerne blinke og skifte udtryk (film en gang uden øjne.)
  • Lav større figurer til closeup.
  • Farverne på figurene skal skille sig ud fra baggrundsfarverne.

Baggrund

Bevidst baggrundsdesign er med til at underbygge handlingen og understøtte karaktererne.

Baggrundene er de gode billeder, som skal danne baggrund for filmens handling. De skal understøtte handling og indhold i filmen. Er der f.eks. tale om en have, der tilhører en ond person, skal den være gold og bar.

Selve kompositionen af baggrunden skal skabe rum til at lede opmærksomheden hen på figurerne der optræder. Skab ro og plads hvor karakteren skal bevæge sig. Er der for meget, de skal bevæge sig oven på, bliver det svært at få tingene til at ligge stille og det bliver noget rod at se på.

Man kan sige, at der arbejdes med navneord under fremstillingen af baggrunde. F.eks. en strand, en skov eller et hus.

En håndfuld gode råd:

  • En håndfuld gode råd:
  • Sørg altid for at baggrundene er sat meget godt fast inden der animeres.
  • Lav altid baggrundene større end nødvendigt. Beskær med kameraet. Klip for eksempel ikke et dejligt A2 ark i stykker til en baggrund, det kan bruges igen.
  • Lim aldrig tingene på baggrunden, da det ofte er svært at bedømme billedbeskæringen under kameraet. Brug lærertyggegummi som lim.
  • Brug aldrig bundlinjen som gulv. Handlingen skal foregå ca. i midten af billedet.
  • Hold baggrundene simple.

Fra filmen Jorden Sveder

Fire små film om pubertet

Gizmos tur til stranden - af Firkløverskolen, Jebjerg

Banden flytter ind

Filmfestival

Filmfestival
Den "gode" baggrund og den "uhyggelige" baggrund.