"Danmark - Grønland"

Grønlandsfilm på Velling Friskole

Skrevet af eleverne Anna Hamborg Pedersen og Frederikke Gnutzmann Jensen på vegne af 5. og 6. årgang, Velling Friskole.

Anna og Frederikke, Velling Friskole
“Danmark - Grønland” er lavet frit efter Mylius Erichsens
Danmarksekspedition i 1907.


Ringkøbing Museum
Vi startede med at cykle ind til Ringkøbing Museum for at få noget at vide om Grønlands- Ekspeditionen, som vi havde valgt som emne til vores film.

Storyboard
Det næste, vi gjorde, var at lave en brainstorm (dvs. at vi kom med alle de ideer, vi havde, og så tog vi de bedste ideer fra.) Vi fandt ud af, at det i hvert fald skulle være noget med hundeslæder og en bil. Så var der en gruppe, der meldte sig til at skrive historien og lave et storyboard. Da storyboardet var færdigt, gik vi i gang med at lave baggrunde og figurer ud af karton, som vi satte sammen med lærertyggegummi, så de kunne bevæge sig.

Man rykker lidt med figuren
Der kom en konsulent fra animationsværkstedet. Hun skulle se vores storyboard, figurer og baggrunde. Hun viste os også, hvordan man animerede. Altså at man skulle tage et billede, rykke lidt med figuren, tage et billede igen, rykke lidt med figuren osv. Det var rigtig sjovt at prøve.
Og derefter gik vi ellers i gang med at animere. Vi gjorde det på skift i nogle små grupper på en tre-fire stykker. Og når man ikke animerede, så lavede man baggrunde eller figurer.
Der skulle rigtig mange billeder til et sekund, så filmen blev ikke længere en 3-4 minutter. Men der skulle også lægges lyd på. Så vi trak lod om, hvem der skulle lægge stemme til figurerne. Og så indspillede vi det ellers.

Vores film i biografen
Da vores film ”Danmark – Grønland” var færdig, skulle vi ind til Ringkøbing Biograf for at se vores egen film og de andre 7 film her fra området. Det var rigtig sjovt at se de andres film, hvordan de havde lavet dem. Der skulle tages to film fra, som gik videre til Viborg, hvor finalen var. Heldigvis blev vores film og Tim Skoles film valgt, så vi skulle videre til Viborg. Vi var rigtig glade.

Vi var spændte
Vi kørte med bus til Viborg. Vi var meget spændte. Vi kom ind i en stor biografsal, hvor der allerede sad en masse børn og ventede. Det var der, vi skulle se alle de 6 nominerede film. For der var også udtaget to film fra Viborg og to film fra Struer.

Nogle rigtig gode film
Det var nogle rigtig gode film, de andre havde lavet. Det var ikke alle, der havde lavet det ud af karton.
Der blev kåret en publikumspris (hvor alle kunne gå ind på Internettet og stemme på den film, de syntes var bedst). Så blev der kåret en 2. plads, som dem fra animationsværkstedet havde bestemt og en 1. plads, som også var blevet valgt af nogle folk fra animationsværkstedet. Desværre fik vores film ikke en pris, men det var rigtig sjovt alligevel.
Efter det kom der en mand og viste os, hvordan han havde lavet en animationsfilm. Det var faktisk også lidt sjovt at se. Og til sidst var der popcorn og cola til alle. Det havde været rigtig, rigtig sjovt at være med i animationsfestivalen, og vi håber, at vi skal prøve at animere igen.

Danmark-Grønland