6. klasse Søndermarkskolen6. klasse Søndermarkskolen

Fire små film om pubertet

Af Søren Schlosser og Heidi Appel Hansen, Søndermarkskolen, Randers. Søren er historie-, musik- og idrætslærer. Heidi er dansk- og kristendomslærer samt klasselærer i 6. klasse.

Vi meldte os til Filmfestivalen, fordi det er spændende at være med i sådan et projekt og på grund af emnet ”Natur og teknik”. Heidi valgte det overordnede emne ”Pubertet”, da det er vigtigt, det er et emne, der fanger alle elever. Derefter har det været meget elevstyret, hvilket helt klart øger motivationen, børn elsker at være kreative. Vi gjorde os mange overvejelser om hvordan vi skulle gribe det an. Skulle det være tegnefilm, dukker, modellervoks, eller som vi så gjorde det, med papfigurer. Det var godt at få alle ideerne op på bordet og få snakket dem igennem, specielt omkring hvad der var fysisk muligt inden for den tidsramme, vi havde.

Filmen planlægges
Vi tog en fælles snak i klassen om hvilke emner, der kunne være spændende at arbejde med under emnet Pubertet. Tavlen blev skrevet fuld af ideer, følelser og problemstillinger som man kan have, når man er i puberteten. I idræt, dansk og natur og teknik brugte vi nogle timer til at snakke om, hvad pubertet er, og hvad det kan gøre ved en, samt hvilke ændringer kroppen går igennem.

De 25 elever, blev delt i 4 grupper, som selv skulle finde på en historie, de synes kunne være interessant. De skrev så deres historie ned og lavede storyboard. Det var først et godt stykke inde i forarbejdet, vi fandt ud af, at det var en god ide at lægge de fire små film sammen til én. Man bliver meget improviserende under vejs.

Vi var to lærere på, og det er helt klart en fordel. Den ene lærer var aktiv i klasseværelset, hvor vi havde arbejdsværksted med at klippe, klistre og lave storyboards. Den anden lærer var på det andet værksted, hvor der blev filmet. Vi brugte én uge på at animere, hvor grupperne skiftedes. Hvis en gruppe var færdig, fik de lov til at klippe lidt eller læse. Eleverne havde fået at vide på forhånd, at når man arbejder med sådan et projekt, kræver det utrolig stor tålmodighed. De elever, der mellem optagelserne ikke havde brug for at lave mere klar, lavede danskfaglige ting. Vi delte det sådan op, at de havde cirka 1-2 undervisningslektioner (45 min) pr. gruppe til at animere pr. gang.


Teknikken
Vi havde ingen problemer med programmet Stop Motion. Det kørte bare som det skulle. Men det var hel klart en fordel, at vi lige havde jer ude til at demonstrere for os, hvordan det rent faktisk fungerer. Der var nogle enkelte problemer undervejs, hvor lyden ikke var i sync. Måske skal man inden selve forløbet lige sætte sig ned og finde ud af, hvad der egentlig er at lege med, og hvilke huller man kan falde i, når man arbejder med lyd.

Elevernes udbytte
Eleverne har helt klart fået det ud af forløbet, at de har fundet ud af, at man kan arbejde på mange måder med ét emne. Nu havde vi jo valgt lidt et tabu-emne (pubertet) og fra at skulle læse om det i bøger eller få et foredrag og til lige pludseligt selv at skulle arbejde med det i form af kreative øvelser, altså animation og lyd, det har hel klart været spændende for dem. Jeg tror, at de har fået en hel anden indgangsvinkel til lige præcist det emne, også det at de har samarbejdet kønnene i mellem. Der er jo en masse følelser på spil, men det bliver ligesom lidt mere legalt, når man gør det på denne her måde.

Det tog meget lang tid, for grupperne at optage lyd. For det var meget svært for eleverne at koncentrere sig om det de skulle sige, da meget af det handlede om kærlighed, følelser og næsten den værste af alle… bryster!

Da vi var i klippefasen, var der en gruppe, der havde lavet en far-figur MEGET mindre end pigen i historien. Der gik lidt tid, inden det gik op for dem, men derefter, kunne de også selv grine af det. De lavede faren om, så han blev større og selvom det senere viste sig, at faren blev klippet væk, kunne de heldigvis stadig grine af processen. Det har været èt blandt mange grin i forløbet.

I opstartsfasen klippede ele-verne prøvefigurer. Alle elever skulle lave mindst én person. De klippede også f.eks. træer og bygninger og her fik man-ge øjnene op for begrebet målestoksforhold. Det kom der mange sjove figurer ud af og matematiklæreren fik at vide, at hvis der var plads i årsplanen, ville det ikke skade, at klassen tog emnet målestoksforhold op igen. Men det var en god proces og oplevelse at eleverne selv opdagede, at det f.eks. nok ikke gik, at pigen var højere end døren, eller at både pigen, vennen og moderen, alle havde en rød trøje på.

Engagement & samarbejde
Sådan et samarbejde fordrer, at den enkelte er nødt til at tage del i det. Der har været et ligeligt engagement og aktivitet fra alle eleverne. Jeg tror denne ligelighed, gør, at når man finder ud af, at man kan noget, man ikke vidste, man kunne, så styrker det ens selvværd. Så på et rent personligt plan er eleverne vokset rigtig meget. Det er der ingen tvivl om. Fagligt, synes jeg det er lidt svært at sige, men det har da helt klart gjort, at eleverne har måttet lave noget research omkring emnet. Noget andet er viden om teknik, og der har de alle sammen mere eller mindre været på, og lært noget nyt. Overordnet har jeg set en klasse, der er vokset som gruppe.

Elevernes engagement har været stort. Fordi de har haft en tro på dem selv i det og fra starten har haft den overbevisning, at det her var der i hvert fald ikke andre, som turde røre ved. Og det i sig selv har været med til at løfte dem op på et højere niveau. Så må vi gøre en ekstra indsats, for at det kan lykkedes rigtig godt. De er meget åbne omkring projektet, og de synes jo det er spændende, at det er en konkurrence.

Jeg tror, det at man har to lærere som rigtig gerne vil det her projekt og brænder meget for det, det er med til at motivere eleverne. Jeg blev overrasket over, hvor hurtigt de kom ind i programmet. Vi viste dem, hvordan man gjorde, og hvad forskellige antal klik betød. De er exceptionelt hurtige til den slags. Så det var meget sådan ”learning by doing”. De lærte det simpelthen undervejs. Jeg var meget positiv overrasket over, at vores 12 årige elever kunne arbejde selvstændigt og målrettet i grupperne, og at det færdige resultat var overraskende godt.

Animation i undervisningen
Det er jo en glimrende måde, at få et tabu-emne fremlagt på. Man kommer lidt mere legende til det, og det er mere legalt at arbejde med det gennem animation. Det, at eleverne sidder og arbejder med det selv, blandet med den humoristiske del, gør at man kan komme omkring rigtig mange ting, uden at det bliver pinligt for den enkelte. Du er ikke selv i fokus, man kan projicere det over på noget andet og sidde med det i hånden, men inderst inde er det jo børnenes tanker og ideer, der kommer til udtryk, så det er dem selv, der står for skud, kan man sige. Det er der jeg mener, det hel klart er den fordel af at inddrage animation.

Animation er oplagt til emner, man generelt synes er lidt svære at snakke om eller emner, som er noget man bare skal igennem, og som måske ikke er det mest spændende. Det er en oplagt måde at gøre det sjovt og kreativt på. Vi har meget fokus på den gode trivsel her på skolen. Og der kan man da i den grad drage nytte af animation til for eksempel at arbejde med mobning. Animation kan være muligheden for at give et alternativ til undervisningen. En af ulemperne ved animation er, at det tager noget tid, og man ikke kan arbejde så mange af gangen. Og så kræver det også, at man er flere lærere på af gangen. Det er tidskrævende og omfattende, men det er det jo også ved så meget andet projektarbejde.

Pædagogik og læringsteorier
Det her projekt skulle være børnenes, så vi lagde rammerne og reglerne, og så kunne de bevæge sig frit indenfor de rammer. Ved at man gør det, oplever man, at den læring som finder sted, får eleverne meget hurtigere end hvis det havde været læreren, der stod og styrede det. Her er eleverne selv med til at være de aktive og styrende. De er faktisk eksperterne, fordi det er dem, som hele tiden sidder og styrer det, - hvad skal vi ændre ved det her? – Det her blev ikke så godt, hvad kan vi så gøre bedre? – Hvordan kan vi gøre det bedre? Så de er hele tiden nødt til at kommunikere og samarbejde omkring det.

En af de læringsstile vi arbejder med her på stedet, er Cooperative Learning, som er en samarbejdslæringsstil. Den har virkelig været i fokus i forløbet og virkelige slået igennem, for eleverne har virkelig samarbejdet omkring det her og alle er kommet til orde, hvilket virkelig er det vigtigste. Man kan godt opleve, når man sidder i en klasse, at der er nogle som er ret anonyme, men på den her måde, er der faktisk ikke nogle som har kunnet skjule sig nede bag ved. Alle har været på, alle har været afhængige af hinanden. Så hvis der har manglet én, har gruppen kunne mærke det. Og det har været rigtig godt for dem.

Det er klart, at når man deltager i en konkurrence, så går man efter første pladsen. Men for os, har det også bare været det at lave noget alternativt med børnene, men stadigvæk kunne arbejde med læringsstile. Det har været spændende og fantastisk at opleve animation i undervisningen. Børnene er jo meget stolte af det, ja de er helt vilde. De havde været stolte af det uanset om de havde været med i en konkurrence eller ej, for det at man laver et produkt, som er anderledes end en planche, det betyder utrolig meget for dem. Det at have en film, man kan vise frem og sige, den har jeg været med til at lave, det er vigtigt.