Animationspædagogik skaber kreative børn

Der stilles i dag krav om at folkeskolen er rummelig, og at børn med indlæringsvanskeligheder af forskellig art indgår i de sociale og læringsmæssige fællesskaber i klassen.

Undervisningsdifferentiering er blevet et styrende princip for undervisningen i folkeskolen. Stort set al almindelig undervisning tager udgangspunkt i skriftsproget, uanset om det er sprogfag eller naturvidenskabelige fag. Det er ofte svært for børn med indlæringsvanskeligheder og ordblindhed at arbejde på lige fod med deres klassekammerater, når en stor del af processen i en opgave er lagt an på læse- og skrivefærdigheder.

Animation involverer sanserne
Uanset elevernes faglige niveau er der specielt ét didaktisk redskab, som elever er glade for, nemlig IT. Det kan bruges på mange måder og stort set i alle fag. Alligevel er det stadig de færreste lærere, som aktivt integrerer brugen af IT i formidlingen af deres fag.
- Projektet ”Teaching with Animation” forsøger netop at bruge IT som et didaktisk redskab - og derfor er vigtigt og banebrydende, vurderer Agi Csonka.
- Set fra en pædagogisk synsvinkel har animation et stort potentiale, mener Hans Henrik Knoop, fordi det indebærer meget detaljerede studier af dét, der skal animeres, og fordi der er flere sanser involveret hele tiden. Hver gang man animerer en person, træner man fx indirekte empati, og hver gang man animerer et fysisk objekt, træner man indirekte naturvidenskabelig forståelse – forudsat at animationerne har tilstrækkelig kvalitet, vurderer Hans Henrik Knoop.

Et stærkt pædagogisk redskab-Animation kan bruges i alle fag som undervisningsværktøj. Det skal være et supplement, hvor man i stedet for at skrive et referat af Den Lille Rødhætte, animerer det med pap eller modellervoks. På samme måde kan man vise, hvordan vulkaner fungerer, eller hvordan jordskorpen forskyder sig. Det er enkelt at gå til, og børnene kan være med allerede fra 1. klasse, siger Hanne Pedersen, leder af Center for Animationspædagogik (CAP).

Ifølge Hanne Pedersen kan animationspædagogik som metode være med til at skabe dygtigere børn, der er i stand til at løse opgaver mere fleksibelt, kreativt og samarbejdende.

-Det kan også gøre børn langt mere bevidste omkring medier, som de i forvejen bruger meget tid på. Projektet skal samtidig belyse, om animationspædagogik kan give bogligt svage elever flere succesoplevelser i undervisningen, fordi de får et helt nyt sprog, siger Hanne Pedersen.

Udfordringer for folkeskolelærere
I bestræbelserne på at praktisere differentieret undervisning er det lærernes udfordring at variere de pædagogiske metoder, så der tages hensyn til elevernes forskelligheder.

Her kan animation bruges som alternativ til skriftsproget for ordblinde og børn med indlæringsvanskeligheder. Der er flere tekniske løsninger til rådighed i dag, som gør det muligt at arbejde med selvskabte levende billeder i undervisningen Men der mangler efteruddannelse af lærerne og udarbejdelse af de pædagogiske metoder og redskaber.

Animation på skemaet
Det har Leonardo-projektet Teaching with Animation forsøgt at råde bod på.

Den langsigtede ambition med projektet er at gøre undervisning med animation til en integreret del af undervisningen i grundskolerne i Europa. Som resultat af projektet er der produceret en cd-rom og en webside med en let tilgængelig vejledning, herunder didaktiske overvejelser og metoder til at bruge animation i undervisningen. Selve vejledningen er – selvfølgelig – animeret.

Vejledningen er udviklet i tæt samarbejde mellem animatorer og forskere, og den er baseret på erfaringer med animation fra flere af de involverede lande.

Projektet nytænker mulighederne for at udnytte børn og unges kreative kompetencer på seriøs måde – til gavn og glæde både for ordblinde og børn med indlæringsvanskeligheder, men også for alle andre.

Sprogforbistring
-Det var fra starten ideen, at langt flere lande fik indsigt i de muligheder, der ligger i animationsmediet som undervisningsværktøj, fortæller Hanne Pedersen.
- Vi har gennem samarbejdet fået indsigt i slutbrugernes kultur og fået et langt større erfarings- og forskningsmateriale. Desuden er det inspirerende at arbejde med andre lande og dermed opleve andre måder at gøre tingene på. Gennem samarbejdet nedbrydes fordomme, og deltagerne i projektet tvinges til at åbne sig for at se tingene fra andre vinkler. Naturligvis er der også udfordringer ved det internationale samarbejde.

Hanne Pedersen giver et eksempel på, hvordan sproget kan være en barriere: - På det første projektmøde talte vi en hel formiddag om den manual, vi skulle lave. Efter frokost tog den spanske partner mod til sig og spurgte ”Hvem er den Manuel, er han ikke kommet endnu?”.

Stor international udbredelse
Den europæiske dimension har virkelig styrket projektet. Det undervisningsmateriale, der er produceret under projektet, bliver flittigt brugt i CAP’s aktiviteter, f.eks. et internationalt semester i forbindelse med læreruddannelsen i Viborg, hvor det indgår som undervisningsmateriale.
Derudover afholder CAP efteruddannelseskurser for lærere og workshops for børn og unge på skoler og biblioteker rundt om i landet, hvor materialet fra projektet indgår. Og for at fuldende den internationale vinkel, arbejder CAP også sammen med NGO’er i udlandet, hvor materialet fra Teaching with Animation-projektet indgår.

Udover at de partnere, der deltog i projektet, havde interesse i at få materialet udviklet og selv benytter det i stor stil, er der også mange uden for partnerskabet, der benytter resultaterne, blandt andet grundskoler og andre undervisningsinstitutioner.

Produkt
CD-rom med vejledning, og eksempler på små animationer

Kontakt
Hanne Pedersen
Center for Animationspædagogik
Kasernevej 5
8800 Viborg
Mail: hanne@animwork.dk
Telefon: +45 8755 4900

Projektet er finansieret af Leonardo Da Vinciprogrammet. Partnerne kommer fra Danmark,
Storbritannien, Portugal, Spanien og Estland. Fra Danmark medvirker foruden Center for Animationspædagogik (nu en del af VIA University College) også Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.