"Hungerbarnet"
 |
 |
 |
Animation som analyse og tekstbearbejdning
Af Svende Grøn, dansklærer på Thyholm Skole. Klassen lavede filmen "Hungerbarnet" efter Cecil Bødkers roman af samme navn.
Hvordan ser Tinke egentlig ud? Hvordan ser hun ud, da Larus møder hende stinkende og møgbeskidt? Hvordan ser hun ud i sin mormors fine stuer? Hvordan viser vi udviklingen fra lig-lugtende tøs til fornem rigmandsdatter?
Personbeskrivelse
Personbeskrivelser kan gøres på mange måder; nogle gange desværre lidt mekanisk og tilfældigt, men da vi skulle lave en animationsfilm med baggrund i Cecil Bødkers roman ”Hungerbarnet”, måtte vi gå meget mere omhyggeligt og tekstnært til sagen. De første skitser til hovedpersoner blev indædt diskuteret, og argumenter for både det ene og det andet skulle findes i bogens egen tekst. Selv om vi havde været omhyggelige med at justere skitserne, før vi gik i gang, opdagede vi under optagelserne nye problemer med personer, som skulle løses. Alder, social status, køn, ansigtsudtryk, kropsholdninger? Hvordan viser man egentlig en person fra litteraturens personlighed? Hvordan bliver det, man har læst, til noget, man kan se?
Miljøbeskrivelse
Nogenlunde samme spørgsmål og problemstillinger dukkede op, da baggrunde og bygninger skulle fremstilles. Når man læser en roman, danner man sig billeder i sit indre; det er derfor læsningen er så vigtig, for den hjælper fantasi, forestillingsevne og forandringskraft på vej. Men de indre billeder er vidt forskellige fra menneske til menneske. Selvom vi læser de samme ord, danner vi os forskellige billeder, og netop denne smertelige ensomhed (eller er det en vidunderlig individualitet) bliver tydelig og nok en samtale værd, når vi som klasse skal blive enige om, hvordan landskaber og beboelser skal se ud i vores animationsfilm. Mange gange måtte åer, vinduer og bakker flyttes, så scenerne kom til at hænge bare nogenlunde sammen.
Genrebevidsthed
Selvom vi selv lavede animationsfilmen, selv bestemte indhold og form, måtte vi erkende, at bogen kunne noget, som filmen ikke kan. Vi genkendte følelsen af skuffelse, som man så ofte møder, når man ser en filmatisering af en yndlingsbog. Men på den anden side: Selv vores amatøragtige version af ”Hungerbarnet” kunne noget, som bogen ikke kunne. Den erkendelse er første skridt på vejen til en dybere genrebevidsthed. Når vi anvender en bestemt genre, får vi både dens muligheder og begrænsninger foræret.
I samtale med teksten
I nyere litteraturpædagogik vægtlægger vi ofte, at litteratur skal bruges som igangsætning af kreative processer og egne elevarbejde. Vi læser ikke kun for at kopiere forfatterens oplevelse, da han skrev sin tekst. Vi læser for at komme i samtale med teksten og selv få ordet gennem egenproduktioner, f.eks. vha. medskrivninger.
I ”værktøjskassen” af tekstbearbejdninger og medskrivningsøvelser vil animation have en vigtig plads i Sjette A’s fremtid.
Enkelhed og stram komposition
Animationsfilms-genren fordrer enkelhed og stram komposition, og det er unægtelig værdifulde egenskaber, når ”filmskaberen” er godt i gang med sin forvirrende pubertet, hvor alt skal/er muligt, og begrænsninger virker vildt provokerende. Animationsfilmsproduktion kræver en god og sund disciplin, omhyggelighed og tålmodighed.
Elevens dannelse
Alle lærere kender frustrationen: Hvordan kan vi nå det hele? Og ”det hele” er i nutidens skoleverden blevet til ministeriets udsendte Faghæfte med Fælles Mål for danskundervisningen. Nogle gange bliver frustrationen så stor, at vi lader os styre blindt af de mange målformuleringer og glemmer, at danskundervisning først og fremmest skal være Under-Visning. Mødet med sproget skal vise undere. Mødet med litteratur i alle dens afskygninger skal være et møde for meget mere end dansklæreres og undervisningsministres skyld; det skal være for elevens dannelses skyld.
Faglige sidegevinster
Da vi tilmeldte Sjette A på Thyholm Skole til Animationsfestivalen var der masser af plads i årsplanen. Vi kunne sagtens nå det hele. Troede vi. Da tiden nærmere sig for festivalen, opdagede vi, at tiden var knap, og vi måtte forene læsningen af ”Hungerbarnet” med produktionen af en animationsfilm under temaet Kulturmøde. Det vidste sig at give begge processer en hel del faglige sidegevinster, som jeg håber, at det kan fornemmes af ovennævnte.
Personbeskrivelse
Personbeskrivelser kan gøres på mange måder; nogle gange desværre lidt mekanisk og tilfældigt, men da vi skulle lave en animationsfilm med baggrund i Cecil Bødkers roman ”Hungerbarnet”, måtte vi gå meget mere omhyggeligt og tekstnært til sagen. De første skitser til hovedpersoner blev indædt diskuteret, og argumenter for både det ene og det andet skulle findes i bogens egen tekst. Selv om vi havde været omhyggelige med at justere skitserne, før vi gik i gang, opdagede vi under optagelserne nye problemer med personer, som skulle løses. Alder, social status, køn, ansigtsudtryk, kropsholdninger? Hvordan viser man egentlig en person fra litteraturens personlighed? Hvordan bliver det, man har læst, til noget, man kan se?
Miljøbeskrivelse
Nogenlunde samme spørgsmål og problemstillinger dukkede op, da baggrunde og bygninger skulle fremstilles. Når man læser en roman, danner man sig billeder i sit indre; det er derfor læsningen er så vigtig, for den hjælper fantasi, forestillingsevne og forandringskraft på vej. Men de indre billeder er vidt forskellige fra menneske til menneske. Selvom vi læser de samme ord, danner vi os forskellige billeder, og netop denne smertelige ensomhed (eller er det en vidunderlig individualitet) bliver tydelig og nok en samtale værd, når vi som klasse skal blive enige om, hvordan landskaber og beboelser skal se ud i vores animationsfilm. Mange gange måtte åer, vinduer og bakker flyttes, så scenerne kom til at hænge bare nogenlunde sammen.
Genrebevidsthed
Selvom vi selv lavede animationsfilmen, selv bestemte indhold og form, måtte vi erkende, at bogen kunne noget, som filmen ikke kan. Vi genkendte følelsen af skuffelse, som man så ofte møder, når man ser en filmatisering af en yndlingsbog. Men på den anden side: Selv vores amatøragtige version af ”Hungerbarnet” kunne noget, som bogen ikke kunne. Den erkendelse er første skridt på vejen til en dybere genrebevidsthed. Når vi anvender en bestemt genre, får vi både dens muligheder og begrænsninger foræret.
I samtale med teksten
I nyere litteraturpædagogik vægtlægger vi ofte, at litteratur skal bruges som igangsætning af kreative processer og egne elevarbejde. Vi læser ikke kun for at kopiere forfatterens oplevelse, da han skrev sin tekst. Vi læser for at komme i samtale med teksten og selv få ordet gennem egenproduktioner, f.eks. vha. medskrivninger.
I ”værktøjskassen” af tekstbearbejdninger og medskrivningsøvelser vil animation have en vigtig plads i Sjette A’s fremtid.
Enkelhed og stram komposition
Animationsfilms-genren fordrer enkelhed og stram komposition, og det er unægtelig værdifulde egenskaber, når ”filmskaberen” er godt i gang med sin forvirrende pubertet, hvor alt skal/er muligt, og begrænsninger virker vildt provokerende. Animationsfilmsproduktion kræver en god og sund disciplin, omhyggelighed og tålmodighed.
Elevens dannelse
Alle lærere kender frustrationen: Hvordan kan vi nå det hele? Og ”det hele” er i nutidens skoleverden blevet til ministeriets udsendte Faghæfte med Fælles Mål for danskundervisningen. Nogle gange bliver frustrationen så stor, at vi lader os styre blindt af de mange målformuleringer og glemmer, at danskundervisning først og fremmest skal være Under-Visning. Mødet med sproget skal vise undere. Mødet med litteratur i alle dens afskygninger skal være et møde for meget mere end dansklæreres og undervisningsministres skyld; det skal være for elevens dannelses skyld.
Faglige sidegevinster
Da vi tilmeldte Sjette A på Thyholm Skole til Animationsfestivalen var der masser af plads i årsplanen. Vi kunne sagtens nå det hele. Troede vi. Da tiden nærmere sig for festivalen, opdagede vi, at tiden var knap, og vi måtte forene læsningen af ”Hungerbarnet” med produktionen af en animationsfilm under temaet Kulturmøde. Det vidste sig at give begge processer en hel del faglige sidegevinster, som jeg håber, at det kan fornemmes af ovennævnte.
Hungerbarnet
