Tegneseriens gud til Danmark
Stor udstilling på Kunsthal Brænderigården i Viborg om Osamu Tezuka, Japans mest populære og betydningsfulde tegneserietegner gennem tiderne. Det er første gang, udstillingen vises i Europa.
Japans Disney. Tegneseriens gud. Den japanske tegnefilms gudfar. Japanerne havde mange hæderstitler til Osamu Tezuka, den universelt elskede hovedkraft bag manga-tegneseriernes enorme popularitet fra 50’erne og frem.
Den 24. august er der fernisering på Europas allerførste Osamu Tezuka-udstilling på Kunsthal Brænderigården, Viborg, hvor udstillingen kan ses frem til den 4. november.
Et produktivt multitalent
Tezuka skabte det nationale ikon Astro Boy, populariserede tegneserier til pige – såkaldt ”shojo manga” – grundlagde egenhændigt Japans enorme animationsindustri og skabte kanoniserede mesterværker som ”Buddha”, ”Adolf” og ”Phoenix”.
Han tegnede over 150.000 tegneseriesider i sin levetid – et svimlende antal – og definerede undervejs den manga-tegnestil, som børn og unge verden over i dag har taget til sig som deres egen.
Udstillingen i Viborg præsenterer et udvalg af Tezukas produktion fra tidlige børneserier som ”Astro Boy” og ”Kimba the White Lion” til senere, voksenrettede værker som ”Black Jack” og ”Buddha”. På udstillingen fortælles historien om Tezukas liv fra hans fødsel i 1928 til den alt for tidlige død i 1989, og så viser en biograf Tezukas ofte eksperimenterende tegnefilm.
Viborg Animations Festival
Tezuka-udstillingen er en del af den stort opsatte Viborg Animations Festival, der løber af stablen 27. oktober til 4. november. Festivalen inkluderer både gratis animationsfilm i Viborgs Fotorama-biograf, en national konference om animation og pædagogik, Learning Games Expo, skolefilmskonkurrence og animations-events i bybilledet – fra animeret street art til stop motion på strøget.
Kunsthal Brænderigårdens Tezuka-udstilling ledsages i øvrigt af en udstilling af den japanske kunstner Yuji Watabe samt en større fremvisning af værker signeret danske og udenlandske talenter fra Animationsværksteds Open Workshop. Derudover vil udstillingsperioden byde på en lang række arrangementer, bl.a. foredrag og manga-workshops.
Udstillingen arrangeres af The Animation Workshop, Kunsthal Brænderigården og Viborg Kommune.

Nyheder
02-11-2012
Prisoverrækkelse 2012
11-04-2012
Bjerringbro og Karup er med i VAF
12-01-2012
Indisk film vinder EYE OF ANIMATION
Prisoverrækkelse 2012
Bjerringbro og Karup er med i VAF
Indisk film vinder EYE OF ANIMATION